Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

LIFE naturfagslaboratorium - to dage ved Herredsåsen

LIFE mobil laboratorium

Hvordan skaffer vi på en bæredygtig måde mad nok til verdens befolkning, når befolkningstallet fortsat stiger? Eleverne har arbejdet med undervisningsforløbene WeGrow og Turbovækst, som LIFE-underviserne har forberedt og ført dem igennem. Begge forløb har fokus på FN's verdensmål nr. 2 om at stoppe sult.

LIFE, et nyt undervisningsinitiativ, har den 9.-10. juni besøgt skolen med sit mobile laboratorium "LIFE Mobil Lab", et laboratorium skabt i en fuldvoksen og moderne lastbil. Parkeret på skolens parkeringsplads, har det mobile laboratorium dannet ramme for undervisningsaktiviteter for skolens 9. klasselever. Eleverne er blevet delt i grupper, og de har på skift arbejdet ved laboratoriets arbejdsstationer. 

En elev udtaler: "Jeg synes, det var spændende at lave noget anderledes, end vi er vant til og ligesom få vores egne hænder på, eller hvad man siger - og ligesom selv finde ud af, hvad vi skulle lave".

En anden elev udtaler: "Jeg synes, det var rigtig, rigtig sjovt, vi kom ind på nogle forskellige ting. Det var sjovt at lave vores eget vandanlæg - følelsen af at skabe ting, følelsen af, at vi havde lavet det selv".

LIFE mobil laboratorium

Eleverne har med deres deltagelse været med til at teste laboratorieopgaverne, som de har givet konstruktiv kritik på. Det har vores elever fået stor ros for.

Undervisningsinitiativet har til formål at styrke danske børn og unges viden om og fascination for naturvidenskab. LIFE er et landsdækkende og almennyttigt undervisningsinitiativ inden for STEM (Science, Teknologi, Engineering og Matematik), støttet af Novo Nordisk Fonden. (https://life.dk/om-life/)

En stor tak fra skolen til LIFE og fonden for besøget, som der med bidrager til at gøre vores elever til de mest engagerede.

 

Læs også life.dk's artikel: Begejstrede elever: "Life Mobil Lab gør det sjovere at lære"

Læs også TV-Kalundborgs artikel: LINK